Påskesnitter

Påskesnitter

  • Post published:april 11, 2020
  • Post category:Kage

Påske er kaniner, æg, karse og familiefrokoster. Påske er kage, leg og gummistøvler. Påske er også chokolade, marcipan og rugbrød. Men vigtigst af alt, så er påske også hygge og familietid.

Påsken kan mange ting. De fleste danskere har påskeferie, hvor de får muligheden for at bruge en masse tid med deres familier. På grund af de omstændigheder der er i dag, har mange danskere også mere end bare påskeferie. Mange har gået hjemme i flere uger – nogle elsker det og nyder at bruge så meget tid med familien, mens andre er pressede.

Det skal ikke være en hemmelighed, at vi mærker presset herhjemme. Men på trods af det, så forsøger vi at få det bedste ud af det. Vi forsøger at nyde hinanden og give et ekstra kram, når vores tanker får drevet os på dybt vand.

Det kan være svært at skelne påskeferie fra de almindelige dage lige nu. Alle dage er ens, og når vi alligevel ikke kan mødes med familien til påskefrokost, hvor meget påske er der så tilbage?

Jeg har forsøgt at lave påsken i en lille kage. Det er egentlig bare min opskrift på hindbærsnitter – og så med gult glasur. Men selvom det er simpelt, så synes jeg de passer lige ind i påsken. Lækre små snitter med den flotte gule farver – og lidt ekstra lækkert må man gerne få. Det er godt for hjernen at forkæle sig selv.

Kunne du også godt tænke dig at lave påskesnitter? Så tjek min opskrift på hindbærsnitter ud herunder. Og så rør lidt gul pastafarve i din glasur, så den får den klassiske gule farve, der hører påsken til.

Hindbærsnitter med tivoli-krymmel

Samlet tid 1 t 30 min
Antal 20 stk

Ingredienser
  

  • 175 g smør
  • 275 g hvedemel
  • 1/2 dl mælk
  • 50 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver

Fyld

  • Hindbærmarmelade

Pynt

  • Flormelis
  • Vand
  • Tivoli-krymmel

Sådan gør du
 

  • Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
  • Saml dejen med en lille smule mælk ad gangen. Der skal ikke tilsættes mere mælk, end at dejen samler sig til en klump.
  • Lad gerne dejen stå på køl i køleskabet i en times tid. Det vil gøre den meget nemmere at arbejde med.
  • Rul dejen ud og udstik små kager. Jeg har brugt en udstiksform med en diameter på 6 cm.
  • Bag de små kager ved 175 °C varmluft i 10-12 minutter.
  • Lav en tyk glasur af vand og flormelis.
  • Når kagerne er kølet ned, skal de samles. Tag 1 kage, læg en smule hindbærmarmelade på den, læg en kage ovenpå, pynt til slut med glasur og tivoli-krymmel.

Kunne du tænke dig at gemme opskriften i din bage-bujo eller blandt dine andre opskrifter? Så har jeg lavet en fin printable, som du helt gratis kan hente og printe ud.

Er der nogle bestemte kager, som du forbinder med påsken? Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre, hvad du plejer at bage i påsken. Smid gerne en kommentar herunder!

Skriv et svar

Opskrift Vurdering